fellbo

Google translater

2010-06-12T23:55:00.004+02:00

Kom ret hurtigt igennem Stille dage i Mixing Part af Erlend Loe. Er lidt af en Loe-fan, så jeg falder mere eller mindre pladask for meget af det han skriver. Okay, han har skudt lidt ved siden af min smag et par gange (Muleum... :\), men den her manuskriptagtige bog er fantastisk sjov på den sædvanlige underspillede Loemanér.

Blod

2010-06-12T23:42:00.007+02:00

Endnu en vampyrhistorie er udkommet i mængden. Her er er Hollywoodkurve og nogle cliffhangers, men ingen EMO-tøser eller glimmerbøsser. Jeg anbefaler Blod. Første del af en trilogi der udkommer i løbet af 10/11.

Intet nyt

2010-04-21T20:15:00.003+02:00

Ham on rye, Idealister, Håndteringen af uddøde og Terningemanden. Sidstnævnte ligger i skarp konkurrence om titlen som årets læsning og endda bedste bog nogensinde. Næste projekt: T.S. Spivet: Udvalgte værker af.

Never let me go

2009-08-20T21:55:00.008+02:00

Læste egentligt også sci-fi dramaet(?) Never let me go (Ishiguro),
af Kazuo Ishiguro på engelsk her i ferien. Udmærket sag der tilsyneladende kommer som film i 2010. Nå! Det var lidt af en udfordring fra mig selv til mig selv eftersom den absolut ikke er i den genre jeg normalt læser og på engelsk. Hvornår var sidste gang jeg læste en bog på engelsk? Det er efterhånden et stykke tid siden. Forfærdeligt hvordan sproget bliver slidt af ikke at blive brugt.

Afsluttede de to første bind i Det Mørke Tårn tegneserien (adult graphic novel?) på dansk og de var nu ganske fine. Mægtigt gode tegninger, men må indrømme at jeg synes tempoet er en smule sløvt og det tager mange sider at bevæge sig få meter rundt på kortet og i handlingen. Skydescenerne gør sig godt og har et noget poetisk udtryk, hvor Den Røde Konge også har en poetisk side, hvilket i øvrigt gør sig gældende for en stor del af dialogen, er han tegnet ækelt men fascinerende på den der måde som man liiiige skal se fordi en eller anden siger "Ej, det er for klamt!" og klapper bogen i. Man er den første til at gå i panik over ikke at kunne finde siden.
Tjek dem ud:
The Gunslinger Born
The Long Road Home

Sommerlæsning - nok engang!

2009-08-01T00:11:00.004+02:00

Dejligt at have tid til at læse - meget! Det er velsagtens en prioriteringssag i hverdagen og så lader jeg mig nok lidt let nok overtale til at sætte røven i kontorstolen foran computeren eller i sofaen og se fjernsyn. Egentligt var meningen, at jeg ville læse komedier hele ferien, men så blev jeg lidt inspireret af damen, en kusine og af en anden mere hardcore genre. Sådan bliver man let påvirket og flytter fokus lidt. Denne gang til stor moro.

Dog er der blevet en smule plads til komedierne Vådområder (Roche), Kvinden flytter ind (Loe)og Volvo lastvagnar (Loe). Sidstnævnte "er en slags opfølger til "Doppler". Den fortsætter i samme spor, men man kan dog godt læse den uden at have læst "Doppler" først." Så sandt som det står skrevet. Vil lige indskyde, at jeg var dybt skuffet over den og vil ikke anbefale den med mindre man går efter at læse forfatterskabet igennem.

Alle kvinder burde i øvrigt læse Vådområder. Og mænd. Mænd burde vel også læse den, bare fordi hun er klam og sådan er kvinder nu (desværre) også.

Min indre morder (Thompson), er totalt cool og rigtigt godt skrevet, om en stjerne-psykopat. Inspirationslæsning.

Drageløberen (Hosseini) var jokeren eftersom damen var interesseret i at jeg læste den og så kunne vi efterlade den på hotellet. Forhåbentligvis finder den vej til nogle andre danske læsere. Mit hjerte bløder for bøger der smides ud.

... og så er jeg netop gået i gang med Oscar Wao og hans korte og forunderlige liv (Díaz).

Doppler

2009-06-18T22:38:00.005+02:00

Nogensinde følt dig totalt ude af verden? Som om der er noget galt, men du kan ikke helt sætte fingeren på hvad det præcis er.
Læs Doppler.
Komedie, satire - tragedie? Uanset hvad, så vil du ikke glemme de ~200 sider i selskab med "Doppler med pikken", billedlotteri med Bongo, bytteøkonomiens genopståen og rejsningen af en... Læs og find ud af det!

Varmt anbefalelsesværdig.

Tiden flyver

2008-11-06T14:30:00.004+01:00

Og jeg får lige opdateret i ny og næ. Jo, jo jeg er her stadigvæk! Nå, men jeg arbejder stadigvæk på et længere stykke arbejde, og ja, jeg har sendt et manuskript afsted for anden gang og fået svar om at det er kommet frem - spændende.

Ugens citat kommer af en den totalfascisme der spreder sig som en pest i den dansk regering. Heldigvis for verden kom der en nogenlunde fornuftig person på posten i Amerika ift. den abe der har siddet der i otte år for meget. En totalt psyko sagde at folk (især de unge!) bruger for meget tid på nye smarte gadgets og en ældre kollega sagde, at det er os unge (under 30) der skal råbe højt nu, for ellers går det fandme galt. Vær sikker på, at hvis du ikke siger din mening, så går det fandme galt og så skal du arbejde endnu mere for endnu mindre løn og mere slaveri.

"WAR IS PEACE, FREEDOM IS SLAVERY, IGNORANCE IS STRENGTH"

Læs bogen og gør noget ved verden, for ellers ender vi 25 år tilbage i tiden.

Et citat - måske ugens?

2008-10-27T20:03:00.002+01:00

Overvejer at indføre "ugens citat". Måske noget fra mine egne tekster, som ikke er udgivede, hverken her eller trykt, eller måske noget fra en bog jeg synes er god. En gang i mellem læser jeg også en stinkende dårlig bog, nåja, vi kan ikke alle være enige i smag, og så kan det være at jeg måske for lyst til at citere noget rigtigt dårligt. Hmm... Hvornår laver de en kavalkade over top 10 dårligste mål på TV? Findes der en top 10 over dårligste bøger? Den må jeg lige google lidt. Her er citatet, som bliver det første officielle citat:

Jeg er alene med lyden af mit eget liv.

Ja, det var dét - held og lykke med at nyde din egen lyd.

-udgivelse

2008-10-25T11:33:00.001+02:00

"Vi må desværre takke nej til at udgive det, da det ikke passer ind i vores udgivelsesprogram, som det tegner sig for de kommende år."

:[

Skal vi lege? 3/3

2008-10-24T09:15:00.001+02:00

Freja smiler til lærerinden og foreslår at hun går ud sammen med Caroline og snakker med hende.
” Det var da en glimrende idé, Freja. Det var sødt af dig.”
Hun rejser sig og går hen og tager rundt om skulderen på Caroline der skutter sig. De går ud af klassen og Oliver og Søren sidder med en tom, varm pude mellem sig. Oliver tager hurtigt Frejas pude og lægger den på låret af sig selv og kigger på Søren med et hånligt udtryk og for at tvære det ud i ansigtet på ham krammer han den og siger:” Min pude. Aaaah, jeg passer på den.”
Lærerinden gør sin samtale om frikvarteret færdig og deler seddeler ud. Denne gang er Søren kvik og tager hurtigt en seddel til Freja, men lærerinden siger, at han skal ikke blande sig og at hun skal nok sørge for at Freja får sin seddel. Da Freja kommer ind igen, sætter hun sig ved siden af Caroline overfor Søren og Oliver.
” Vil du ikke sidde på din pude?” spørger Oliver og lægger den ved siden af sig, på den side der vender væk fra Søren.
” Jo, kast.” siger Freja.
” Nå… okay, grib.” og så kaster han den, til lærerindens store irritation.
”Oliver!”
” Undskyld.”
Zoologisk Have-snakken overstås og klokken ringer.
Drengene rejser sig lynende hurtigt og Ali får fat i fodbolden og siger:” Førstevælger. Jeg vælger Søren.” og han når knapt nok at komme på benene før Freja kigger på drengene:” Nå, men så leger jeg bare med Oliver.”
” Skulle vi to ikke lege?” spørger Caroline så og henviser til samtalen udenfor døren.
” Jo, men kun hvis Oliver vil have dig med.”
” Ja, ja.” siger Oliver, hvilket Freja ikke er helt tilfreds med.
”Hvad skal vi lege?”
” Kongens Efterfølger! Kom!” siger Freja kækt.
” Ej, det gider jeg altså ikke.” siger Oliver
” Nå, men så kan du ikke være med.”
Søren står sammen med Ali og kigger på.
” Jeg vil gerne være med til Kongens Efterfølger!” råber han og smider bolden som Ali har givet ham.
Freja: ”Okay!”
Oliver står duknakket og slår ud med armene:” Ej, jeg vil godt alligevel.” sukker han.
” Fint. Søren, du kan ikke være med så.” siger Freja og laver gadedrengehop ud af klassen, som Oliver og Caroline gentager i et kropsligt kanon.
Søren vender sig mod Ali.
” Helt ærligt.” siger Ali.
I skolegården løber Freja fordi drengene der spiller fodbold. Først den ene vej og så den anden. De bytter aldrig roller. Oliver og Caroline løber bare med og der sker ikke rigtigt mere. De er bare en underlig ligegyldig hale, som Freja vifter med. Til sidst gider hun ikke mere og siger det direkte til de to andre, som ikke ved hvad de skal sige. Oliver spørger om hun vil læse en bog med ham, men Freja siger at det er kedeligt og kun for nørder. Oliver går ind i klassen og læser, Caroline går hen til nogle af de andre piger der er i gang med at sjippe, dét gider Freja ikke, Søren spiller fodbold og i et hjørne af skolegården går Oscar ved siden af en lærer og spørger om han vil have noget snaps fra en lille flakon som han bærer i en snor om halsen. Læreren svarer at det ville han da gerne, men han har glemt sildene, så det må vente til en anden dag.
” Jeg vil gerne have noget snaps.” siger Freja mens hun løber hen til dem.
De stopper op og kigger på hende. Oscar tager flakonen og drikker det hele i én mundfuld.
” Desværre! Der er ikke mere!”
” Nå det var ærgerligt.” siger læreren.
Oscar kigger på læreren og de går grinende videre.
Freja vender sig om og står bare der.
Klokken ringer, eleverne går ind.
Og hun står bare der.
Lærerinden henter hende ind og synes også at hun er lidt stille og da hun bliver hentet af sin far græder hun og vil ikke fortælle noget. Faren har prøvet det før og han siger at det sker tit og slår det hen som om det er ingenting.
Han tager hendes taske og så går de hjem.

Skal vi lege? 2/3

2008-10-21T15:52:00.001+02:00

Søren hvisker noget til Freja, men hun siger ikke noget til ham. Han prøver igen. Stadig intet svar. Så prikker han hende i siden og griner.
”Hold op.” siger hun.
Lærerinden kigger over på dem og ser Søren der prikker Freja i siden.
”Søren, stop det. Prøv lige og hør hvad Freja siger. Hun kan ikke lide det, så stop.”
” Vi leger bare.”
”Nej vi gør ikke.” siger Freja før lærerinden kan nå at sige noget.
” I skal ikke lege nu, vi skal lige snakke om frikvarteret og om hvordan det gik og om turen til Zoologisk Have i næste uge og I skal have en vigtig seddel med hjem.”
Søren stod af ved ”I skal ikke” og siger ja og nikker bare.
Freja rejser sig og går over og sætter sig ved siden af Oliver.
”Hvad laver du, Freja?” spørger lærerinden.
Freja svarer:” Jamen, jeg kan bare ikke lide hvis han driller igen.”
”Okay.” og hun kigger strengt over på Søren igen.
De andre elever sidder og småsnakker lidt.
Olivers ansigt lyser af glæde da Freja sætter sig tæt op af ham og der går ikke længe før de holder i hånd i meget længere tid end da hun og Søren holdt i hånd. Sørens underlæbe bævrer en smule og han får små rynker i panden. Han mimer med munden kom herover? og vinker hende hen til sig med hånden, men hun bliver siddende, strækker halsen i en overdrevet bevægelse for at markere at hun lytter efter lærerinden og ikke Søren. De snakker om frikvarteret og om hvordan man gjorde i konflikterne og hvordan man kan gøre fremover og om der er nogen der har nogle gode råd til hinanden, hvem der legede med hvem. Freja rækker hånden op.
”Freja?”
”Jeg legede med Caroline, men hun snød.”
Caroline ryster på hovedet.
”Nej!” siger hun straks.
” Jo du gjorde! Du nåede ikke at gribe bolden da du kastede.”
” Det gjorde jeg!”
” Næ du gjorde ikk’. Og det er altså smadder tarveligt. Jeg fik ikke min tur.”
Lærerinden skal lige til at sige noget, men prøver at lade pigerne selv finde ud af det og bremser sig selv. Caroline kigger rundt i kredsen for at finde en af de andre piger der kan have set noget, men det var kun Freja og hende der legede rundt om hjørnet hvor de andre ikke var. Det var Freja der havde foreslået stedet.
” Det gjorde du altså og du skal ikke lyve.”
” Det gør jeg heller ikk’.”
” Du sagde at man godt… at bolden måtte godt ramme jorden.”
” Nej jeg gjorde ikk’. Det ved jeg nok bedst selv.”
Caroline ved slet ikke hvad hun skal sige. Hun er helt rød i hovedet og ryster af ubehag.
Freja fortsætter:” Du skal altid snyde når vi spiller. Ligesom i går.”
Det kan lærerinden godt huske og nikker på hovedet, men stadigvæk uden at sige noget. Der skete godt nok noget i går, men det kan Caroline ikke huske helt nøjagtigt hvad var. Faktisk kan hun nærmest ikke huske hvad dag det var eller hvad hun ellers lavede udover at hun vågnede og var i skole. Kinderne blusser op, rystelserne bliver voldsommere, hun banker i gulvet med sine fødder og begynder at græde. Lærerinden tager en indånding for at lægge an til at sige noget, det ser Freja og hun nikker til Søren, som et signal til at han skal komme over, og Søren rejser sig, hvilket lærerinden ser og i stedet for at henvende sig til Caroline siger hun til Søren at han skal sætte sig ned. Det gør han så, ved siden af Freja, og lærerinden skal til at sige noget om at han skal sætte sig der hvor han sad, men Caroline er helt udblødt og det kan hendes hjerte ikke bære.
” Så, så, rolig nu Caroline. Det er jo bare et spil.”
” Hun lyver.” Siger hun.
” Ej, det må du altså ikke sige. Ved du hvad, gå du lige ud og puds næsen og put noget koldt vand i hovedet og kom så ind igen.”Caroline går ud på rystende, usikre knæ.

Skal vi lege? 1/3

2008-10-15T11:31:00.004+02:00

Det er umiddelbart ikke muligt at lægge pdf-filer op på siden her, så istedet får du historien i tre dele. Bemærk der er på ingen måde læst korrektur, men simpelhen bare knaldet ord ind. De korrekturlæste og redigerede udgaver gemmer jeg til mig selv (og andre lyssky formål!). Historien her handler om en pige i skolestarten. Hun er vel en slags Tralala (har du nu undersøgt hvem det var?) i barndommen.

Solen skinner, flaget er hejst foran skolen og gårdene er fyldt med børn.
Klokken ringer ind. Elever går ind i klasserne, lærerne går ud fra lærerværelset og tager nogle af de elever med sig ind, som ikke lige hørte klokken eller hvad undskyldningen nu er.
Første klasses lærer er endnu ikke kommet.
Freja, med håret i to løse rottehaler, kaster bolden op af væggen, klapper to gange i hænderne og griber den igen. Så giver hun den videre til Caroline som gør det samme og giver bolden tilbage. Sådan fortætter det med flere og flere klap og så skal man til at hoppe eller dreje rundt om sig selv indtil en af dem ikke når at gribe bolden inden man er færdig. Freja foreslog at man godt må få en chance da Caroline ikke nåede at dreje rundt om sig selv før. Det aftalte de at var ok.
Søren dribler fodbolden, højre, venstre og udenom Ali, der straks sætter i sprint, indhenter Søren og stikker en fod ind på bolden så den ryger ud og Søren stopper op og kigger forvirret efter den.
” Det er vores!” råber han såret, som om nogen allerede har sagt at det bestemt ikke var deres.
” Ja, ja.” siger Ali, ” Kom nu bare.”
Inde i klassen sidder Oliver og læser i en bog som læreren har lånt oppe fra 2. klasse og som han har fået lov til at læse i frikvartererne hvis han synes at det bliver lidt for svært det der ude i skolegården. Bogen er lidt for kort og lidt for let, men det vigtigste er at han læser meget og han må ikke læse de store, tunge bøger endnu synes hans lærer og det råd prøver hans mor at følge, men der går nok ikke lang tid før der står fantasy på hylderne hjemme på værelset.
Så kommer læreren.
Det er faktisk en lærerinde og hun kalder dem ind og siger, med en i bogstaveligste forstand, løftet pegefinger, at de skal sætte sig på deres pladser, og faktisk skal man gå ind lige så snart klokken ringer også selvom læreren ikke kommer lige med det samme. Hun er lidt træt af at skulle sige det. Oscar rækker hånden op og hun sukker.
” Ja, Oscar hvad vil du sige?”
” Kan du så ikke bare holde op med at sige det?” siger han og griner og kigger på de andre i klassen, men der er ikke rigtigt nogen der griner.
” Jeg har sagt det Oscar! Jeg gider ikke det der fis. Du spilder alles tid.”
” Jeg fiser da ikke.” Igen kigger han rundt i klassen og der er stadigvæk ingen der griner.
” Oscar! Stop det!” Siger hun med meget høj stemme. Hun råber bestemt ikke.
”Nå, nå…” mumler han for sig selv og kigger ned i bordet og tegner lange streger med noget juice som han spildte fra sin drikkedunk da de spiste frokost.
Søren kigger over på Oliver der griner lidt for sig selv og Søren kan næsten ikke lade være med at grine, men så kigger han over skulderen og ned på Freja en række længere bagud i klassen og hun griner ikke, men bare stirrer på Søren og så stopper han. I samme sekund ser Oliver Sørens reaktion og stopper også.
” Vi skal lige have samling inden vi arbejder i bøgerne. Oscar du sidder ved siden af mig.”
” Øv!” Udbryder han og banker i bordet med en knyttet næve.
Hun forsøger sig med:” Men det er så hyggeligt.”
” Det er kedeligt.”
” Det er hvad du selv gør det til.” Svarer hun og ruller på sin saddelstol hen foran bordene og gør klar til en rundkreds.
Alle tyve sætter sig i en rundkreds. Overfor læreren, sætter Freja sig med sin pude. Søren maser sig ned ved siden af hende og de andre må bytte lidt rundt, så det passer med dreng-pige. Prikker hende på låret og hun prikker ham i siden og så holder de i hånd, bare lige kort, inden de slipper hinanden igen og tørrer deres hænder på lårene af deres bukser, mens de sætter sig lidt tættere til hinanden. Læreren ser det og hun bliver helt varm indeni. Hun tager sig til hjertet og lader så hånden falde afslappet ned i skødet på nogle papirer eleverne skal have med hjem efter rundkredsen. Nogle pladser længere rundt i kredsen sidder Oliver, der smiler til Freja, men hun vender hovedet væk og tager Søren i hånden igen.
”Ja, Oliver?”
” Jeg er færdig med min bog.” siger han og i øjenkrogen ser han Freja der kigger på ham.
”Nå, det var da hurtigt.”
” Ja, jeg er hurtig til at læse” fortsætter han og Freja slipper Sørens hånd.
”Det må du da nok sige. Hvornår fik du bogen? I går?”
” Og jeg er lige begyndt på en ny, som jeg har fået af min morfar.” Han kigger på de andre i kredsen og han ved godt at hans mor har sagt at han skal ikke snakke for højt om det, men han synes det er snyd når nu han er så god og hurtig. Mor siger at de andre lige skal lære det, men så kommer de også til at læse. Du er bare lidt hurtigere. Sandheden er, at Oliver stort set har lært sig selv at læse og der går ikke mange måneder før han keder sig i skolen, for det er allerede begyndt lidt.

Tyranniske kvinder

2008-10-13T22:10:00.004+02:00

Om ikke så lang tid finder jeg ud af hvordan jeg vedhæfter filer til bloggen, så man kan dowloade tingene i pdf.
Den første historie handler om en lille pige i skolen, som... ja, nu vil jeg ikke afsløre for meget, men har man stødt på Tralala, så er det i hvert fald et bud på hvordan hun måske kunne have været da hun var et barn. Måske burde jeg skrive mere om ondskabsfulde piger, tøser, kvinder og damer, for hvem har ikke haft erfaring med en virkeligt led kælling? En af de der manipulerende kvinder der får mænd til at begå selvmord i enhver henseende, en af dem her der kører rundt med veninderne, mobber og bagtaler, sætter sig selv i matyrrollen og frasiger sig ethvert ansvar. Det kunne måske være interessant, men måske har vi også set rigeligt af den slags ondskab efterhånden. Som en klog kvinde sagde til mig i dag: I nedgangstider kommer der farve på tingene. Vi er i nedgangstider, så det kan være at vi i virkeligheden har brug for et solidt eventyr der lover os at vi også en dag kan blive konger og dronninger - vi skal bare lige igennem et par forhindringer.

Don't jinx it!

2008-10-09T18:02:00.005+02:00

"Do androids dream of electric sheep?" (Dick) er tilføjet listen - og nu til noget helt andet:
"Hermed kvitteres for modtagelsen af dit manuskript "Tyren"."
Aha!
Så de har fået den.
Hmmm... Nu ikke noget med at jinxe den.
Normalt får man vist bare et nej hvis den står på afslag.
Måske kan jeg være heldig at få en uddybende forklaring.
Hvis jeg er rigtig heldig, så står den på et ja-tak og en udgivelse.
Det kunne være spændende at se den med en ryg på.
Og måske endda noget i en større samling.
Måske for sig selv.
Nu ser vi.
Fedt!

En lille hurtig

2008-09-30T21:57:00.003+02:00

Røg igennem Efter Skælvet (Murakami) og jeg vil lige bede folk om at overveje det en ekstra før de sætter tænderne i den. Skægt, for jeg har for ikke så længe siden læst Ned til hundene (Helle), og jeg synes ærligt talt, at Murakamis novellesamling minder en del om Helle Helles skrivning. Der er lidt isbjerg over tingene, men det var samtidigt alt for forudsigeligt - det meste af det. For der var en historie som jeg synes man skal læse: Frø redder Tokyo. En fyr kommer hjem fra arbejde og i dér i hans lejlighed sidder så en menneske stor frø som beder ham om hjælp. De skal sammen forhindre et kommende jordskælv i Tokyo fra at ske ved at kæmpe imod Orm under Tokyo.
Glem de andre historier og læs den om frøen.
Need I say more?

Tegneserier #2

2008-09-21T14:35:00.002+02:00

Tilbage i 1977 (ja der fandtes engang noget før årtusindeskiftet!), skrev og tegnede Claus Deleuran Rejsen til Saturn om en dansk tosse-rumekspedition der tager til den fjerne planet. Her møder de rumvæsener og undervejs møder de også både Gud, Fanden og en rumdrage - og meget andet. Os der kan huske en smule naturfaglig viden fra skolen ved godt at man ikke kan lande på Saturn, men lad nu det ligge. Rejsen til Saturn er filmatiseret som animationsfilm og kommer snart i biografen. Den er udgivet med forskellige forord og efterskrifter, denne version som jeg har, er med efterskrift af Anders Lund Madsen, som huserer i De Sorte Spejdere på P3. Folkene bag filmen er de samme som dem der lavede Terkel i Knibe. Det jeg prøver at sige er, at RTS er mere populær end nogensinde og det er på trods af, at det er en politisk satire. Okay den er et godt miks af under- og overspil, men den er en satire. Jeg troede ærligt talt, at jeg skulle kæmpe mig igennem dem efter en anden laaaang bog (hostbrooklynhost), men det viste sig, at den er faktisk ret skæg. Historien bærer dog præg af at være fundet på efterhånden som han har streget sig henover siderne, men det gør måske ikke noget. Det har sin charme.

En anden tegneserie som jeg gerne vil kommentere er Blodets Konkubine af Palle Schmidt. Den er netop udkommet i år og der er en tilhørende hjemmeside (gæt selv adressen...). To lejemordere driver historien frem gennem voldsomme og blodige skuddueller overalt fra en sushirestaurant til åben gadeduel til en gammel fabrik til en hip villa osv. i en udefineret europæisk storby. Mysteriet og plottet er en køletaske med Blodets Konkubine som indtil flere parter meget gerne vil have fat i. Der er tilsyneladende store penge og større magter på spil. Stilen er moderne, holdt i en tre-fire forskellige farver, gerne en del rødt og sort hvid. Figuerne er skarpe og karikerede, cellerne guider ens øjne godt på vej, så man sjældent er i tvivl om hvilken der er den næste og man vil snart gerne vide hvad den konkubine går ud på. Action tegneserie med filmiske tendenser. Anbefalelsværdig som et alternativ til en film.

Croissant med hønsesalat

2008-09-09T20:37:00.005+02:00

Nå, så faldt jeg lige over Ned Til Hundene (Helle Helle) i lynlånbunken. Spøjs sag der er teknisk let at læse og som så alligevel gemmer RET MEGET mellem linjerne. På gymnasiet blev vi tævet igennem Rester og jeg må have fået et granatchok af en eller anden art, for jeg kan ikke huske meget af undervisningen andet end at der vist nok var noget med nogle fasaner og en kvinde der ikke kunne have det mere. Tænkte dengang, at det var nok det værste bras nogensinde og ja, der er nok også tidsaldre på forskellige bøger. Selvfølgelig er der det. Jeg må så være i den alder hvor Ned Til Hundene er passende for den er sgu' sjov (indtil videre). Der er i hvert fald nogle rigtigt sjove linjer i den. Det er desværre nok også lidt trist, men sådan er det jo med de værste kriser: Det er aldrig så trist at man ikke kan se noget der er bare lidt skægt i det - eller hvad?

"Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig med den croissant med hønsesalat. Jeg beholder handskerne på, mens jeg spiser, dejflagerne drysser ned i skødet på min frakke. Jeg er toogfyrre år og stadig ude af stand til at tage ved lære. Jeg spiser croissanten fra midten, og jeg har ingen servietter med. Jeg rejser mig og børster frakken af, får mayonnaise på begge ærmer." (Ned Til Hundene, Helle Helle)

Dét er sgu' da morsomt af helvede til!

Udfordring...?

2008-09-04T22:04:00.002+02:00

Så Knopp er en fast kommentator - og tak for det. Her kommer en lille opfordring til hvem der end måtte læse med, jo jeg har set dig! Læg en kommentar og så må jeg se hvor mange der reelt set læser med. Et hej er nok. Kender du nogen der ville være interesserede i at læse om læsning, bøger, historier osv. så giv dem linket og hvis du mener at det her kunne man sagtens gøre langt mere interessant, så smid en kommentar om dét. For et godt stykke tid siden gjorde jeg det muligt at kommentere uden at skulle logge ind på blogspot, det virker forhåbentligt attraktivt på de anonyme læsere.

Vidunderlige billeder

2008-08-30T19:24:00.003+02:00

Marvels (Busiek) er tilføjet oversigten over bøger som jeg gnaver mig igennem. Sidste bog før den var Watchmen (Moore). Begge bøger problematiserer helte og deres egenrådighed, verdens utaknemmelighed og mistænksomhed, en noget mere dyster tone end hvad der ellers har regeret på markedet. Det er dog ikke et nyt fænomen og Dark Horse må tage en stor del af æren for at bringe realisme og dunkle toner ind over de kappeklædte helte. I Marvels er Fyrst Namor en sub-mariner der kommer til NYC og kæmper imod Human Torch - og så udvikler historien sig ellers i alle mulige retninger. Man ser Superman glimtvis, Spider-Man i sine klassiske bøjede positurer imod Green Goblin, Captain American i farverne styre frem mod fjenden osv. osv . Skægt nok er Fyrst Namor faktisk ikke kappeklædt og han er heller ikke en rigtig helt men skifter side, afhængig af hvad medierne lige siger. Nu vil jeg ikke rode mig ud i en større analyse af tegneserier, det er gjort før og langt mere elegant end jeg nogensinde vil være i stand til, men det er da skægt, at læse en tegneserie(!) hvor heltene skabes af medier og ikke af deres gerninger som sådan. Jeg vil hermed opfordre til at flere voksne læser tegneserier! Ja, de findes også udover lærredet og tak Nolan for at tillade os at svælge i drengedrømme og dystopier.

Suk

2008-08-22T21:22:00.004+02:00

Så kom Mr. Brown endelig på listen. Fandt en Brugsen pose i kælderen med bøger som jeg vil donere væk og der tittede han frem og vækkede nogle minder. Det var egentligt meget spændende at læse bøgerne, men kan godt forstå kritikken af ham. De er simpelthen ikke afvekslende nok i deres dramaturgi og sproget er ej heller så variet som man kunne ønske det. Især den der med "a surge of pain". Hvilket minder mig om Smagsdommerne på DR2 den anden dag. Ham Knud Romer virkede noget harm over alt hvad der blev præsenteret for ham. A surge of pain sidder vist fast et sted i centralnervesystemet på den mand.
Jeg må se at få læst noget mere med A så ham Brun ryger ned på listen.

Pænt påklædt

2008-08-17T15:03:00.003+02:00

Nogen vil mene at det er tyvstjålet. Det må de selv om. De kan jo bare sige til hvis det er et problem. Uanset hvad så er her et lille uddrag af mit seneste:
Det skal gøres i den rette rækkefølge ellers bliver det sjusket og folk tror at man er en laps eller sådan noget. Han vil bestemt ikke forveksles med hverken en laps eller en bums eller en hjemløs eller som en af de der mennesker der tror de ser skarpe ud, men så hænger slipseknuden eller skjorten stikker op bagpå. Det er den slags man undgår hvis man gør tingene i den rette rækkefølge hver gang man skal noget bestemt. Tag nu det at gå på arbejde. Hvis han tog på arbejde og sad med kunderne til et møde, og så hans ene skjorteærme er fanget på underarmssiden af uret og ikke stikker ud ved håndleddet, så tror folk at han ikke tager sit arbejde alvorligt. At han sjusker. Er uordenlig. Jakkesættet hænger samlet på en bøjle for ikke at tage fejl af sort jakke og mørkeblå bukser. Tænk hvor dumt det ville se ud, at møde op og høre folk stimle sammen i hjørnerne og hviske om det. Føj. Sokkerne ligger på sengetæppet. Sorte sokker. Skoene er nypudsede og står ved sengekanten. Lædersålerne er knapt nok slidt og i genskæret i læderet kunne man tro at de netop var blevet færdige hos skomageren og blevet stillet i salgsvinduet som et pragteksemplar på perfekt håndværk. Jo, det skal gøres rigtigt. Hver gang. Skjorten hænger på en bøjle uden på skabet, det skal den. Den har hængt i skabet, men før han går i bad hænger han den uden på skabet. Den er hvid. Det lyder som om han skal til en begravelse i sort jakkesæt og hvid skjorte, og sort slips der endnu hænger på slipsebøjlen i skabet, men det er mandag og så skal man se ordentlig ud. Han starter hver uge, hver mandag, med at lægge tingene klar og så gå i bad. Nåja, det gør vel heller ikke noget at man rent faktisk ligner en der skal til begravelse. Det er jo mandag og endnu en arbejdsuge. Sådan tænker han dog ikke. I hvert fald ikke direkte, men det ligger i ham og det er også derfor at der ved siden at sokkerne på sengen, ligger en opslået attachemappe fyldt med pornoblade. Så blev det sagt og det kom endda før mappens udseende, men den kan du vel nok forestille dig hvordan ser ud med sit sorte, skinnende læder og glatte, skinnende guldhåndtag og glitrende, sjældne, dyre, delvist ulovlige blade købt over internettet. Det ligner ham ikke at vælge guld, men lige her tænkte han at der skulle noget ekstra til ellers ville den ligne for meget den han bruger de andre dage på arbejde.

Modpoler

2008-08-15T20:42:00.002+02:00

Har tilføjet Charles Bukowski og Ernest Hemingway til biblioteket. Fik faktisk en mursten bestående af Hemingway noveller og historier af min mor da jeg blev uddannet. Desværre var jeg ikke ligefrem i humør til at læse efter fire års studier, så den ligger og samler en smule støv indtil jeg tager mig sammen. Bukowski blev jeg anbefalet af en kollega. Det endte med at blive Pulp (det eneste hos det lokale bibliotek) og hvilken skuffelse: En altid fuld detektiv søger Røde Spurv og det eneste han laver er at hustle folk, blive hustlet, give tæv, få tæv, drikke osv. Ingen reel handling som sådan. Gad vide om man skal VIDE noget for at kunne læse den. Uanset hvad, så tvivler jeg sgu' på at jeg nogensinde gider læse det lort igen. Så kom dét ud. Nogen siger at "Den gamle mand og havet" er en af Hemingways dårligere sager, men jeg syntes at den var god nok. Det sentimentale og kampen tiltalte mig. Fint.

Hundekloner holdt mormon som sexslave

2008-08-11T22:42:00.001+02:00

Behøver jeg sige mere?

Opdateret læseliste

2008-08-07T22:02:00.003+02:00

Læselisten til højre er bare mit personlige lille post-bibliotek; altså det jeg har læst. Det er således ikke ment som en rettesnor eller en vejledning. Men derfor kan man jo stadigvæk komme til at blive nysgerrig over nogle af titlerne. Måske videreudvikler jeg konceptet og opretter en "Demher bør du læse!"-liste. Alle bør dog altid give videre hvis de har læst noget de syntes var rigtigt godt samt hvorfor det var så godt. Det er faktisk din borgerpligt at gøre det for demokratiet, dannelsen og dydigheden - eller noget.

PS: Læselisten er ikke helt komplet og bliver det aldrig. Desuden har jeg ikke helt besluttet om alle novellesamlingerne skal med eller hvordan jeg gør med dem og så har jeg forbrudt mig imod kære Mr. King og skrevet noget Bachman under Kings navn.

Ond sommer

2008-08-05T12:45:00.000+02:00

De seneste år har stået på stegeferie ved stranden og dertil hører den klassiske, letfordøjelige og særdeles underholdende krimilitteratur. Måske en gyser eller en splatter her og der, men intet af det er ment helt alvorligt (fra læserens side vel at mærke). Dan Brown kickstartede, for mit vedkommende, en læsning af de bøger de var centrerede om noget historisk, nærmest dokumentarisk, velvidende om den noget tilpassede virkelighed der eksisterer i disse fortællinger. Så derfor røg der bl.a. Belladonna dokumentet (Caldwell & Thomason) på en læseliste til en ferie i Grækenland sammen med en anden, hvis titel jeg desværre har glemt, og det var nu alt i alt ganske fint. Stephen King har jeg været stor fan af, men det stoppede ligesom og så røg jeg på Koontz. Folk har opfordret mig til at læse Stieg Larsson, men jeg er bange for at blive skuffet.
Nå men, forrige år tænkte jeg, at der skulle ske "et eller andet", det var som om ferien og læsningen gik med at få fyret nogle sider af og så var det lissom det. Jeg læste Rosens Navn (Eco) og så derefter filmen.
Sidste år måtte der ske noget endnu mere. Noget der var centreret om dansk litteratur, så udover Det Syvende Bånd (Madsen - og bogen var i øvrigt ik' lige mig... host) fik jeg fat på Kongens Fald - og sikke en bog! Tænk at jeg skulle leve i omkring 25 år uden at have læst den! Det må jeg sige, trods dobbelt a var det simpelthen en oplevelse og det har nok været med til at ændre noget af min læsning. Denne sommer har stået stort set uden knaldromaner. Jeg fik læst Ondskaben, som også er helt igennem buldsolid, ærlig og vanedannende.

Og så 1984, som er så ond som noget kan være. Nu er det Sidste Udkørsel til Brooklyn som er, om muligt, endnu ondere. Men denne ondskab viser bare hvor lyst livet kan være, og det er derfor jeg vil opfordre enhver til at sætte spørgsmålstegn ved den lette sommerlæsning og udfordre sig selv til at finde noget man tænker er umuligt at komme igennem. Måske kan min kommende læseliste inspirere?

Flere penge til det offentlige!

2008-07-07T13:39:00.000+02:00

Så havde jeg lavet en laaaang liste over bøger der skal læses på en strand i solens stråler. Denne gang er listen ikke krimier, som jeg ellers har haft for vane at tyre igennem om sommeren, men blandet sci-fi, realisme og satire. Listen består af omkring 20 noveller og romaner, men der var kun tre af dem på biblioteket...!! Derudover er de igang med at udskifte server så søgefunktionen virker ikke i tre dage. Hvor i det private tager det tre dage at udskifte det allervæsentligste i virksomhedens netværk? INGEN STEDER! Tre timer - max! Derudover havde biblioteket, som nævnt, ikke de bøger jeg skulle bruge og nogle af dem var ret nye. Jeg må konkludere følgende:
Flere penge til...

service på netværket
flere eksemplarer af nyere populære værker
videreuddannelse af bibliotikarers organiseringsevner

3'eren kom lige med fordi Philip Kerr ikke stod under "K", men under "Kriminalromaner" og under "Spændingshylden" sammen med Koontz og King - hvilket ikke giver mening. OVERHOVEDET.

Med på stranden so far:

Mand I Mørke (Auster, den har jeg nævnt og er stille og roligt i gang med den)
1984 (Orwell)
Spurvenes Sky (Matsouka)
Last Exit To Brooklyn (Jr. Selby, også nævnt før, men nu fandt jeg den endelig)

2008-07-05T21:44:00.000+02:00

Dato: 04.07.08

Følgende materialer skulle have været afleveret senest 24.06.08 :

4061308461 50.7 Ergo

Junglefeber

2008-06-24T23:02:00.000+02:00

der prikker og stikker og bliver rødt og varmt og med hvide pletter yderst på fingeren. Røg. Lugten af røg. En kold kind. Sved der pibler frem på panden og drypper. Våde øjenbryn. Hundredevis af usynlige hænder griber fast med nivende fingre i huden og ryster knoglerne løse og musklerne mister deres styrke. Fluer der lander og drikker sved.
Letter.
Lander igen.
Drikker.
Letter.
Drikker.
Flere fluer lander.
Kravler og leder.
Suger og drikker.
Bladene falder af træerne og himlen er lysegrå. En enorm hvirvel overskygger med et sort centrum hvor stjernerne suges op. Jorden suger mig op. Nej. Opløser mig mens bladende dækker mere og mere, lægger sig på ansigtet og de bliver hver især til to blade og de to blade deles igen hver især og sådan fortsætter det i mindre og mindre og flere og flere blade mens de drejer om sig selv og skifter farve fra grøn til orange og til grøn igen for hver mangendoblen. Millioner og milliarder af blade.
Ens

finder jeg en flod. Vand. Koldt. Tungt. Dybt. Røget. Gråt vand der stinker af røg. Bræk. Tørrer munden. Bræk igen. Fingre der falder af og løber væk i hver deres retning. Løber for at

jeg padler med hænder uden fingre igennem vandet på et blad der deler sig igen og igen. Og jeg bliver mindre og bladet større. Mure af vand står på siderne og en tunnel er lige fremme. Myg. Store myg. Vandet er myg. Og for enden er et stort hul med skorpioner og jeg falder. Nærmere… nærmere… nærmere… bunden. Sort skorpioner kribler. Stikker mere og mere og hårdere.

En mand lyser med en lygte og siger at det snart er ovre.
Hvad er ovre? Livet?

Uddrag

2008-06-18T14:18:00.000+02:00

Følgende er et uddrag fra en noget længere tekst som jeg arbejder med for tiden - og i øvrigt har arbejdet på alt, alt for længe. Selve idéen, plottet og overordnede handlingsforløb kan jeg desværre ikke afsløre. Til gengæld håber jeg det vil lokke dig til at ville læse mere.

Som jeg nærmer mig bygningen, går det op for mig hvor høj den egentlig er. Især i forhold til de mindre bygninger der er spredt udover området: Flade pakhuse og tørdokker til mindre, private både, bilhandlerlagre og små shippingkontorer. Øverst ser den ud til at være flad, idét en helikopter forsvinder fra mit synsfelt som om den lægger an til landing på taget. Jeg parkerer min cykel udenfor. En sandfarvet hund med lang pels står og gør ved cykelstativet, så jeg finder en plads så langt væk fra den som muligt, men kommer alligevel ubehageligt tæt på den da jeg skal ind af de store dobbelte glasdøre. Arkitekten må være et sadistisk svin. I et langt, horisontalt, cylinderformet greb af poleret rustfri stål ser jeg mit ansigt forvrænges i udblødede mørke skygger og min hånd vokser til enorm størrelse som den nærmer sig og griber fat og skubber.
En lav summen af aircondition.
Et videokamera i et hjørne i mellemgangen.
Per refleks tørrer jeg skoene af i måtten. Kameraet drejer lydløst og dets objektiv ændrer længde som om det zoomer ind på mig. Jeg stopper med at tørre fødderne og sænker hovedet så det ikke får mit ansigt med i billedet.
Lobbyen består af et ultra glatpoleret, nærmest spejlblankt, mørkt, lakeret trægulv lagt i et mønster af rektangulære brædder der skiftevis drejer og ligger vinkelret på hinanden. Skranken består af lige så glatpoleret stål som grebet på døren. Ved elevatoren til venstre for skranken står en vagt med glatbarberet isse. Alting er glat lader det til. Selv palmens blade ved siden af ham ser glatte, skinnende og kunstige ud. Som om den har fået et lag lak så man er fri for at passe den. Evigt liv i lak, vær så god. Åndssvagt.
Jeg tæller to videokameraer til og holder så op, jeg skulle nødigt fremstå som en bankrøver på rekognoscering – selvom her godt nok sikkert ikke er penge. Det ved jeg faktisk ikke. Umiddelbart ligner det her ikke et medicinalfirma, men stemningen passer meget godt: Her er rent og koldt. Stedet er trimmet for alt overflødigt pynt, udover den enlige palme ved vagten. Måske er den der så han har et sted at pisse, for der er ingen skilte der henviser til toiletterne. Faktisk er der ingen skilte overhovedet. Det eneste der antyder at jeg er gået rigtigt er det laserudskårne logos skygger i stålskrankens front og det svævende logo på computerskærmen der er integreret i skrankens top. Jeg prikker med en finger og logoet forsvinder. En menu giver mig valgmulighed for at vælge tolv forskellige sprog. Derefter kan jeg vælge mellem ansat eller besøgende og så skal jeg indtaste mit navn, adresse og telefonnummer på touchscreenen. Alle farver er blå, gråblå, dueblå, azurblå, kongeblå, kornblomstblå, lige indtil jeg er færdig med taste og en hvid profil af en hånd dukker op på skærmen. I centrum af den af den står der at jeg venligst skal lægge min hånd her for at fortsætte. Jeg gør som venligst beordret og lys kører fra toppen af skærmen og ned ligesom en scanner, som afsluttes med et bip og jeg fjerner hånden og knytter og åbner den et par gange mens jeg skiftevis kigger på skærmen og hånden.
Gæst registreret står med knaldende orange midt i hånden. I det mindste er jeg ikke patient, forsøgsperson eller offer. Måske får jeg den titel efter besøget. Derefter skriver jeg under på nogle vilkår, som jeg ikke gider læse, med en plasticpen som man kan afklikke fra en holder lige over skærmen. Min underskrift blinker tre gange som om den forsegler aftalen ved hvert blink og så skifter teksten og beder mig om at gå over til elevatoren. Jeg kigger over mod vagten der kigger frem for sig og overhovedet ikke ænser mig. Han har selvfølgelig en blå skjorte på. Et slips i en lidt mørkere nuance og sorte bukser. Fra hans øre hænger en spiralleret plasticindhyllet ledning der går ned under hans krave. Han har ingen pistol eller knippel, men blankpolerede sko. Hans våben er distanceret elegance og evnen til at fryse én ihjel med sin kolde skulder. Jeg går hen til ham og elevatoren og med et hævet øjenbryn leder han mit blik ned på endnu en skærm der stikker skråt ud fra væggen ved døren. Jeg lægger hånden og den samme type lys som ved scanningen blitzer for øjeblikkeligt at blive aflyst af en total grøn skærm.
Døren glider op og forsvinder ind i væggen.
Den skjulte ikke en elevator og jeg kigger forundret på vagten.
” Du er ikke den første.”
” Der hvad?”
” Tror det er en elevator.”
Måske udstøder jeg et lille fnys gennem næsen, men i hvert fald går jeg ind i det lille rum der er dækket af et gulvtæppe i en ny blå nuance.

Genopfyldning fra biblioteket

2008-06-13T14:50:00.001+02:00

Tror helt ærligt talt, at jeg ikke når meget længere med Ergo. Den er enormt god og spændende hvis man vil vide noget mere om naturvidenskaben og dens filsofiske oprindelse. Jeg har i hvert fald noteret mig en enkelt græker som jeg skal studere nærmere til en længere tekst jeg arbejder på. I går aftes, efter kampene, nåede jeg et par sider inden jeg var ved at omkomme af træthed...

I min taske ligger der nu Mand I Mørke (Auster), så køen var alligevel ikke så fordømt som tidligere. Nogen har punket mig for at være en illitterær amøbe når jeg nævner at jeg endnu ikke har læst noget af Auster. Pinlighederne må ophøre! Lige umiddelbart minder bagsideuddraget mig om McCarthys (læs Vejen for Guds skyld!) skrivestil, men ret mig hvis jeg tager fejl - uanset hvad, så glæder jeg mig.

Kvalt

2008-06-09T19:25:00.001+02:00

Er netop blevet færdig med Kvalt af Palahniuk (ham med FightClub). Må indrømme, at jeg til dels er enig med kritikkerne i, at fortælleren er lige lovlig tæt på FightClub (og andre som jeg endnu ikke har læst, hører jeg). Men om det gør noget... Hmm... Det er jo skægt, så hvorfor ikke bare lade sig underholde og hvorfor fixe noget der virker?
Bogen handler om en gut der er sexaholiker og banger løs med kvinder der er mindst lige så glade for sex - og ofte mere. Derudover besøger han sin mor på et plejehjem og filosoferer over gamle damer der er spontant aggressive afklædere og andre der gemmer mad i lommerne og skoene. Absolut meget underholdende hvis man kan se igennem det tragiske. Se i øvrigt traileren til filmatiseringen på apple.com.

Næste bog står på Ergo (Engelhardt og Siggaard Jensen), men det er sgu' en dræbermursten, så mon ikke jeg ender med at købe den for jeg når den nok ikke inden jeg skal aflevere igen. På listen står:

Seneste Paul Auster (fordømte kø på biblioteket!),
Terningemanden (Rhinehart)
Last Exit to Brooklyn (Jr. Selby)
Blindness (Saramago) - som i øvrigt er filmatiseret med Julianne Moore.

Er Vernon Gud?

2008-06-04T18:20:00.001+02:00

Så skruer jeg ned for følelsespornoen og drejer i en anden retning. Sommeren er over os og snart skal man ud og rejse, så hvorfor ikke tage en god omgang bøger med sig? Jeg er så heldig, at jeg har rigeligt tid til at læse og biblioteket i nærheden kan skaffe hvad som helst hjem. Ellers kan man jo luske sig over på amazon eller lign. Måske kan min læsning inspirere din?

Jeg anbefaler FightClub og American Psycho... og andre i min profil. En jeg især vil fremhæve er Vernon G. Little (DBC Pierre), der handler om en 15-årig knægt, som bliver anklaget for en skoleskydning og derefter hans totale nedfald og folks hetz. Det lyder trist, men bogen er fantastisk skæg og fyldt med bizarre indfald. En favorit er knægtens noget uheldige tur på en bar i Mexico som han ikke helt kan huske hvordan forløb.
Helt klart en god griner på en stegende strand i Italien eller måske endda da bare i haven?

Gældsfri

2008-05-31T08:58:00.000+02:00

Han klapper hesten blidt og aer den ned over manen med den ene hånd mens den anden holder fast om kanylen. Hesten gav et kort spjæt fra sig, men ellers er den vant til smerten fra nålen. Hæmmet adrenalin der først virker om nogle minutter. Dianobol og clenbuterol til musklerne som piller de har tvunget ned i halsen på ham eller blandet med foderet. De har endda haft deres dyrelæge forbi et par gange om ugen, siden det startede, med poser med blod.
De har fandme bloddopet min hest! Hvem bloddoper en fucking hest?
Der gik et halvt år og så begyndte de at komme med nogle andre typer kanyler. Han spurgte hvad det var for noget, men de bad ham om at holde sin fucking kæft og hvis han ikke ville have at de gjorde det, kunne han jo bare betale. Selvfølgelig vidste begge parter at han ikke kunne betale, så de sprøjtede genmanipulerede vævsceller fra belgian blue køer direkte ind i de store lårmuskler. Siden den dag kom de fordi samtidigt med dyrelægen og sørgede for at alting gik som det skulle. Hesten voksede enormt, men dopingkontrollen havde endnu ikke afsløret noget. Plasma extenders, albumin og epitestosteron i kanyler ligesom den han står med nu. Men sløringsstofferne bliver opdaget hos andre. Dopingkontrollanterne kiggede hver gang ham og rystede på hovedet med sammenknebne læber i et vi ved det godt udtryk. Alligevel gik han fri og senere samme dag ville de komme og spørge hvordan det så gik med kontrollen med et fedt, smøret grin tværet udover deres forpulede ansigter. Nogen gange stod de endda og talte penge i stalden før de lagde dem i en kuvert og gav den til ham med bestemte miner. Nu ikke noget pis, vel? Ellers myrder vi fandme kræet. Hjertet på hesten banker hurtigere og hurtigere. Adrenalinet. Han kigger på sit ur, tiden skulle ellers passe. Der lyder en klokke.
Første signal: Han trækker den med sig ud mod startboksen i en kolonne efter de andre ryttere. Han kigger nedslået og deprimeret ned i mudderet og på sine hvide bukser og lilla trøje. Efterhånden har han nærmest fået åndenød hver gang han er trukket i sit silks. En kvælende fornemmelse som han har igen nu og han kaster op i munden, men for ikke at tiltrække sig opmærksomhed sluger han det igen. Metoprolol, pindolol. I starten tvangsindsprøjtede de dem, men da de pegede på hestens pande med en pistol, de psykopater, indvilligede han i at tage dem frivilligt. En jagende smerte fra hans nyrer lammer ham et øjeblik. Smerten trækker hans muskler i lænden sammen og der lyder et lille knæk fra en ryghvirvel der går ud af led og falder tilbage igen. Instinktivt tager han sig til lænden for at støtte ryggen og han puster ud og slapper af igen. Ingen har lagt mærke til noget. Hesten virker rolig, men han kan nærmest høre hjertet banke selvom hans øre ikke er lagt til dens krop. Han klapper den på siden som for ligesom at sige at alting er okay.
Andet signal: Klar i boksen. Den trækker sammen om ham. Tunnelsyn. Følelsen af at være alene. Selvom der er tusindvis af publikummer kan han ikke se dem, men bare høre deres høje, summende hujen, klappen og jublen. Han føler han holder fast for livet om en tømmerflåde i et tropisk uvejr og lynene rammer ham konstant i nyrerne. Kom så! Vi kan godt! Svimmelhed og søsyge. Han kaster op igen og denne gang lader han det bare komme ud af munden og ned forbi hestens ører.
Tredje signal: En klokke dundrer i deres ører og to små porte foran ham åbner og hestens adrenalin niveau er nær maksimum. Den kaster sig ud af boksen med et ryk og galoperer for fuld kraft fra start af. De har lovet, at hvis han vinder den her, vil de lade ham være i fred. Smerten fra nyrerne vender tilbage og han bider sig selv i underlæben så det bløder. Han kan mærke hvordan han må koncentrere sig om at holde fast på tøjlerne og spænde i musklerne, men alligevel kan han se sine egne fingre langsomt slippe. Halvvejs og de er foran med to hestelængder. Det er sensationelt i en finale. Lydene fra hovene ekkoer og runger, de trækker store klatter af mudder op og regnen pisker ham i ansigtet. Hestens enorme muskler spænder og trækker sig sammen i en taktfast, hurtigere end nogensinde, rytme, som stemplet i en benzinmotor, og ryster hans krop, så han hele tiden er lige ved at falde af. Han kan se sig selv udefra komme susende rundt svinget svøbt i brølet fra publikum, markeret som blot et slør af farver i en uladsiggørlig hastighed. Hestens og hans hjerte banker i samme rytme. Hurtigere og hurtigere, på randen af eksplosion. Pludselig glider hans ene fod ud af den glatte stigbøjle og benet strækker sig ud og han falder ned i sadlen og ødelægger hestens rytme og den vrinsker i smerte da han rammer den på ryggen midt i en opadgående bevægelse og kaster ham videre til den ene side. Uforvarende trækker han i tøjlen så hesten følger med og trækker til den modsatte side af hans løse ben og han kan mærke hvordan hans tyngdepunkt forflyttes så han er ved at ryge af saddelen. For hvert skridt hesten tager rykker han længere og længere ned på siden af den og hænger til sidst med det ene ben oppe på saddelen og det andet under hestens bug. Han rider sidelæns og griber med en hånd på saddelen, mens den anden holder fast i tøjlen. Han ser ikke stolpen der holder de hvide sidebjælker i kanten af banen på plads, men mærker blot den syngende smerte i hovedet og forvirres totalt et øjeblik hvor han er blind, men synet kommer igen lige inden den næste stolpe. Den rammer og hans hoved slynges bagud. Hjelmen flækker med en splintrende lyd, bliver grebet af vinden og falder om i nakken. Stroppen hænger ved om hans hals og han får svært ved at trække vejret. Der er få meter til mållinjen. Hesten galoperer videre. Stofferne styrer den frem og frem og frem. Mållinjen er placeret mellem to stolper og han rammer den sidste stolpe direkte med ansigtet forrest så næsen brækker og eksploderer i en sky af blod. Hans ansigt hæver op med det samme fra alle blodkarrene der er sprunget og med tungen mærker han at alle de forreste tænder enten er knækkede og skarpe eller slet ikke. Kæben er brækket og trukket ud af led og hænger ledløst i en skæv vinkel. Det ene øje kan han ikke se ud af, men i monovision ser han sin hests ansigt og dens pupiller er totalt forstørrede og kulsorte. Det er ikke længere hans hest. Det er ikke engang en hest. Det er en panisk skygge af noget han engang elskede. Lyden fra hestens hjerte, der eksploderer, er tung og den tvinger hesten ned i knæ på forbenene, så den laver en kringlet kolbøtte henover sin egen hals der knækker og trækker jockeyen med sig rundt. Mudderet bærer dem i mål i de sidste par meter. Regnen trommer på publikums paraplyer og alle holder vejret i spænding og venter på at jockeyen rejser sig op igen og at hesten klodset finder vej op på sine fire ben. Men det sker ikke. Jockeyen ligger stille under hestens enorme krop. Hesten spjætter krampagtigt med benene, som om den stadigvæk galoperer for at komme i mål.

I am become Love

2008-05-25T21:48:00.000+02:00

EMO-maj er snart slut. Inden det slutter vil jeg bringe en sidste omgang følelsesporno, men den må man vente på. Vend tilbage og bliv glædeligt overrasket når den endelig dukker op.

Ja, hej, hej

2008-05-17T08:10:00.000+02:00

Jeg har besluttet mig for, at nu skal det være og sender en sms til Dril.
Mor og far skændes og skændes og far har lige kastet med støvsugeren og mor kastede igen med en lysestage der stod i vindueskarmen. Jeg ved ærligt talt ikke hvad fuck de har gang i. Marcus begyndte at græde og jeg kunne høre far mumle noget igennem væggen. Han snorkede fandme helt vildt, så jeg kunne sgu’ ikke sove. Men mor stod op selvom far var vågen. Hun smækkede med døren og så sagde han vist nok noget og så blev hun stiktosset og råbte noget igen.
Jeg sidder på toilettet og stener.
Nu skal det ske.
Jeg har fået en masse kommentarer på bloggen om det her, men de fleste er bare nogle narhoveder eller vil høre mere om hvad jeg kan høre når de knepper og om jeg er blevet kneppet eller vil kneppe. Det er fandme også det eneste fyre tænker på! Der var en pige, tror jeg, der skrev at jeg skulle droppe alt det her pis og få mig et liv. Få mit et liv i stedet for al den fake opmærksomhed. Hvad fanden snakker den so om? Fucking bitch der ikke har prøvet en skid og tror det er for sjov.
Vandet i håndvasken er varmt.
Far banker på døren og siger at jeg skal låse op for han skal pisse. Bagefter siger mor at han skal fandme snakke pænt til sin egen fucking datter. Han banker hårdt en gang på døren igen og råber så noget igen og om hun ikke kan lukke røven på den lorte unge, han skal fandme på arbejde om to timer.
Vandet bliver hurtigt rødt. Meget hurtigere end jeg troede.
Igen råber han at jeg skal åbne den lorte dør og hvad helvede har jeg egentligt gang i og kom nu ud du skal sgu’da i skole og ligge i din seng. Jeg har ikke været i skole hele sidste uge. Min lærer gav mig fri. Totalt let at narre med fake brev. Ej okay, det var kun et par dage, men alligevel, mega nar. Hun fatter heller ikke en skid.
Så, nu tror jeg det sker.
Fuck! En besked. Det gør pisse ondt da jeg tager hænderne op og læser beskeden fra Dril der siger at han også er i gang. Han siger at de andre også er i gang og han er totalt syg i hovedet og har sendt et billede med af sine arme. Jeg tager et billede og sender til ham og de andre der også er i gang.
Jeg er træt. Jeg er træt af det her pis. Marcus er holdt op med at græde og mor står ude på gangen og hvisker. Far kommer ind igen efter han har pisset i haven. Mor spørger om jeg er okay.
Så får jeg en besked igen.
Og en til.
Og pludselig har alle svaret med det samme svar: Vi er alle pisse, fucking trætte af det her lort. Arme skåret op. Jeg skriver til Dril, men han svarer ikke… for jeg når ikke at sende beskeden inden jeg falder om med begge arme i håndvasken.

Et Grænseløst Land

2008-05-11T11:25:00.000+02:00

I min tid som soldat hørte jeg om en fyr i en anden lejr der havde revet alle sin kones breve i stykker og nu gik han og tyggede på dem som tyggegummi mens han var på patrulje. Officielt var det ikke tilladt at holde statistik over hvor mange man havde pløkket, men efter konen havde fundet en anden var det umuligt at holde skjult, at han var den der absolut havde skudt flest. Det var et års tid siden at det begyndte.
Engang på patrulje var hans enhed dukket op midt i ingenting. Solen stod ned over os som var vi kættere i et bål og vinden tog mere og mere til og jog sandkornene op på os, så vi havde dækket ansigterne og taget vores beskyttelsesbriller på. Enkelte gik med en arm oppe for at beskytte ansigtet de steder hvor masken ikke dækkede ordentligt eller blæste væk fra.
De havde bare ligget der langs vejen skjult under sandet og ventet på at nogen skulle dukke op som blinde offerlam.
Det gjorde vi så.
Han var oversergent og ledede sin egen femmandspatrulje og i stedet for at skyde eller råbe at vi skulle standse, stormede han frem med bajonetten forrest og våde, klistrede stykker af kærlighed blæste ud af mundvigene på ham, lige indtil han ramte vores eneste uddannede læge i maven. Ørkenvinden overdøvede alt. Selv hans råb forsvandt med vinden, så det så ud som om de begge stod der og stirrede på hinanden med åben mund uden at sige et ord. Han med fråde ud af mundvigene og vores læge med blod. Man kunne se det på hans ansigt da det gik op for ham hvad han havde gjort. Det smeltede ligesom stearin i en ovn.
Automatisk sprang patruljen ned på vejen med geværerne pegende imod fjenden, og vores LMG tror jeg nok skreg, og begyndte så at fyre løs mod oversergenten. Nu var vi fjender og de svarede igen ved også at lægge sig ned og fyre mod vores LMG. En eksplosion fra en håndgranat blæste området fri for sand i et uendeligt lille øjeblik efterfulgt af den rislende lyd af millioner af sandkorn der faldt ned i igen og blev hvirvlet rundt af ørkenvinden der nu var blevet til en storm. Lægen og oversergenten faldt fra hinanden og dumpede ned i sandet. Og jeg stod der og så hvordan vores patruljer dræbte hinanden. Jeg blev ramt i læggen, du ved, en af de der kugler der kun rammer halvt, så såret åbner sig på kanten af musklen og blotlægger alt indenunder og sandkornene vil altid finde vej uanset hvor god en forbinding man lægger.
Der lød endnu en eksplosion og jeg lagde mig ufrivilligt ned.
Da jeg vågnede var vinden løjet en smule af, men den skød stadig ubarmhjertigt, sand ind i hver en krog og det sved i mit sår. Heldigvis var det stoppet med at bløde, men jeg kunne ikke gå med det samme. Lægen prøvede at råbe til mig. Han lå nogle meter fra mig med blod på brilleglassene og tog sig til maven. Han rakte mig et brev med et foto af en kvinde og bad mig give det til hende og så lukkede han øjnene og sank endnu mere sammen. Jeg læste brevet og så på billedet af en smuk kvinde med nøddebrunt, skulderlangt hår og lige så brune øjne. Hun smilte et skævt smil, et af dem der man altid kan genkende, og sad i en seng med en nyfødt dreng. Han stod ved siden af og holdt den ene arm om hendes skuldre.
Bagefter samlede jeg hundetegnene ind fra alle og tjekkede brystlommer, det var der vi efterlod breve, og fandt også et par stykker, også den anden patrulje, for vi var trods alt på samme side. I oversergentens brystlomme fandt jeg et kort hvor min patruljes rute var indtegnet. Der stod også vores navne listet op og jeg stod øverst. Lægens navn var indcirklet med rød tusch. Der lå også et foto i hans lomme. Et foto af en gravid kvinde, med et skævt smil og nøddebrunt hår, i en have ved en grill. Ved hende stod oversergeanten og kyssede hende på kinden og bagved, ved grillen, stod lægen med drejet overkrop vendt mod kameraet, skålende med en øl i hånden. Bag på stod der:” Kærligheden kender ingen grænser når du er nær. Din skat.”
Jeg fandt radioen under radiomanden der lå og stirrede op mod solen som om han prøvede at sluge den. Hjemme i lejren bad jeg om hjemsendelse, for som jeg sagde, vi er fjendeland og her er vi alle grænseløse fjender.
Min overordnede troede nok, at jeg havde fået noget posttraumatisk efter skudepisoden, så der gik en dag og så blev jeg hentet af en jeep der kørte med post. Lige da jeepen forlod lejren begyndte jeg at græde. Og jeg græd hele vejen til lufthavnen og ombord på flyet stoppede jeg først da flyet forlod jorden.
Sådan kom billederne hjem igen, spættede af sand, blod og tårer.

Den Gode Far

2008-05-07T12:46:00.000+02:00

Så står han der igen, med sit skæg og fedtede, pjuskede hår som endnu engang ikke er blevet klippet i alt for lang tid, og mumler et eller andet om at han skal noget på sit arbejde på min fødselsdag. Ikke at det betyder noget alligevel. Men det ville da være rart hvis han for en gangs skyld kunne droppe det. Han er jo min far. Er han ikke? Nu drikker han lidt af sin drink og roder i gryden med chili con carne. Hans kone laver maden.
”I må gerne sætte jer til bords.” siger hun og vi stimler sammen rundt om det på nogle smarte, dyre stole. Min har blød ryg og sædet er koldt.
Det synes min søster også.
Vi sidder her, og han sidder der, på den modsatte side, og spørger så hvordan vi har det. Du ved, den der standardreplik. Han skal jo spørge, for han er jo vores far, selvom vi ikke har været på ferie sammen siden dengang. Mor og ham var jo ikke ligefrem venner og så var der hende den nye, som så sidder for bordenden og læsser sin chili con carne med 80% chokolade op på vores tallerkener og min søster, der er vegetar, beder om bare en lille portion, men får alt for meget og de synes i øvrigt det er fjollet, for hun spiser jo alligevel ikke noget. Hun siger noget om at spise rigtigt og tabe sig, som de så griner af og hun kigger på sine portion og kigger på mig og vender øjne mens de to andre sidder og skåler i deres drinks og vi løfter så vores. Bagefter kysser de hinanden henover hjørnet på det lille bord.
”Er du klar til eksamen?” spørger han.
Siden jeg startede i skole har jeg altid lavet alle mine lektier. Måske var jeg ikke ligefrem den kvikkeste og jeg sagde aldrig rigtigt så meget, men jeg havde lavet mine lektier og jeg fik topkarakterer da jeg gik ud af niende. Det samme med gymnasiet. Selv her på universitetets første par år. Drinksene afløses hurtigt af rødvin og han bliver mere rød i ansigtet.
”Det ved du da godt at jeg er, far.”
”Nåja. Ikke ligesom din søster.”
”Heeeenrik…” nærmest stønner hun så, konen.
Min søster trækker læberne tilbage for at smile, men de ender bare i et smalt, stramt bånd nederst i ansigtet og ser helt uhyggelig ud.
Til dessert er der crepes suzette og vi stikker lidt i dem.
Bagefter står vi i entreen og skal hjem, vi kunne desværre ikke blive til drinks bagefter, og far rækker hånden frem i det jeg går hen imod ham for at give ham et kram.
”Nå… Ja.”
Og så krammer vi skam. Selvom det egentligt føles lidt som at sige hej til en stor krampende klump kød. Hun skulle også kramme.
”Hej, hej! Det var hyggeligt at se jer piger! Held og lykke med eksamen og hav det nu godt, ikk’?”
Min søster er gået i forvejen. Hun står bag bilen og hoster lidt da jeg kommer. Hun kigger op på mig og tørrer sig om munden.
”Sig mig, hvornår stopper du med det der?”
Hun tørrer tårerne væk fra ansigtet.
”Hold kæft en nar, mand.”
”Ja.”
Jeg sætter hende af hjemme hos mor.
”Hils mor ikke?”
Hendes svar forsvinder i lyden fra døren der smækkes og hun stylter ind af hoveddøren på sine høje hæle. Et øjeblik sidder jeg i bilen og lytter til motorens tomgang. Så stiger jeg ud og følger min søsters rute, ind igennem entreen, hvor jeg lister mine hæle af, så helt ned for enden og ind til højre hvor hun ligger på sin seng med hovedet i hovedpuden. Jeg lægger mig og roder hende i håret og giver hende et kram og et kys i hovedbunden inden vi falder i søvn.

Et Godt Spisested?

2008-05-01T15:06:00.000+02:00

Så blev den første alligevel ikke så lang som forventet. Hermed er EMO-maj skudt afsted.

”Hvor ligger der et godt sted at spise?”
Han har rullet vinduet ned og henvender sig til pigen, der står på gadehjørnet før lyskrydset og venter, henover det tomme passagersæde.
”Det kommer an på hvor meget du har råd til…”
”Jeg skal bare have noget at spise, som er okay til pengene. Og en forret.”
”Well…”
”Ja?”
Hun venter til en anden bil er kørt forbi med at svare. Længere fremme er lyssignalet skiftet til rødt og bilerne krydser vejen. De er på en sidegade til den lidt større vej, men det er den her gade der er kendt for sine spisesteder – gode som dårlige. Hun leger med sit lange afrohår der sidder i cornrows. Snurrer en lille tot mellem to fingre foran sin skulder mens hun kigger op og ned af gaden i ny og næ.
”Jeg er også sulten. Skal jeg lave mad til dig?”
”Det håbede jeg egentligt også lidt på. Du ligner en der god til det. Altså… på en god måde. God mad.”
”Hvis du betaler lidt ekstra giver jeg også dessert.”
Manden bider sig i underlæben, trækker vejret ind med næsen, holder det et øjeblik og puster så ud med udspilede næsebor.
”Okay.”
Hun smiler og kigger endnu en gang op og ned af gaden.
”Hvor skal vi spise?” spørger han.
”I know a place.” svarer hun og tager i dørhåndtaget, kigger op mod krydset da en bil drejer ind på gaden, kører forbi og sætter sig så ind i bilen. Der lægger hun en hånd på hans lår og lader sine fingre vandre blødt frem og tilbage. Han sætter bilen i gear, kobler ud og gasser op. De kører stille væk fra hjørnet.
”It’s called heaven for you.”
Og hun slikker sig om læberne mens hun lyner hans bukser op.

Emo Maj

2008-04-27T15:29:00.000+02:00

Maj vil være dedikeret til emo. Første historie vil være lang ift. at det her er en blog. Mon den kommer d. 1?

Pistolen - del 3/3

2008-04-13T10:18:00.000+02:00

Han ryster noget og kigger sig over skulderen og jeg har fortalt en del gange at jeg har pengene i orden og han siger at det ved han godt at det er ikke så meget det og bla bla jeg lytter ikke længere, misser med øjnene bag mine solbriller og fanger et blond skår bag ham. Hun dukker op fra baglokalet, han vender sig og be'r hende skrid bagom igen, men hun står og glor og er pisse ligeglad, pisse bange, og jeg smiler bare til hende og vender munden ned igen når jeg glor på pikken der ikke får nosset sig sammen til et salg. Om hvad jeg skal bruge den til og hvorfor dit og hej hej. Endelig lægger jeg pengene på disken og så er det nu der skal vægtes værdier: magt mod magt. Hvor meget magt har det jeg tilbyder mod den han har og det lader til at der er rigeligt og onanerende rækker han under disken efter et viskestykke i hvid og blå. Et par skridt og hun er fremme ved ham, bag ham, på ham med en hånd og under ham i ord. Skuddet brager og genlyder i tusinde ekkoer og vi danser i slowmotion rundt på væg og loft og hun parerer med sit sværd, hugger projektilet i to, skyder det tilbage, sluger det, hugger ud efter mig og splitter mig. Vi er nu to mod en og vi skyder samtidigt fra hver vores vinkel mens hun flyver ud af et vindue og ned på en sø. Kontinuerlige skud der nærmest lyder som maskingeværer i en blodig krig, men hun er uovervindelig og midt i sin storhedsperiode ser jeg en svaghed, sigter og skuddet rammer plet, hun flygter. Jeg smager på sporene af brændende blod der fører mig hen til hende. Hun vil smage det selv og tager fra sig selv og byder også mig for hun er ramt i benene og kan ikke længere løbe. Og jeg smager og dør. Og hun dør. Før han får set sig om læner jeg mig frem, griber pistolen, lader den, tager hende bag nakken med venstre hånd, kysser hende tungt og med højre hånds magt forlader en stor del af hans hjerte sin funktionelle form i et enkelt øredøvende host.

For hvorfor lade os separere af noget vi kan overvinde? Er det her jeg skal lade mig selv overvinde eller overvinder jeg noget der for andre virker uovervindeligt? Mit tab eller min sejr er måske at betragte som en status quo taget omstændighederne i betragtning. Det er her jeg lader mig overvinde for i sandhed er det jo hvad der sker når jeg allerede skal beslutte om det er det ene eller andet. Jeg troede ikke at den ville smage metallisk, men det må være det tidligere skud og jeg ved at når jeg er færdig med min smøg, og det er der ikke lang tid til, så er der kun en reel smag af røg tilbage. Evighedens. Her er min takketale, for det er hvad vi trænger til når vi er pressede: Nogen at takke. Også selvom det er uventet, så er der altid nogen at takke. Hun er vel den der står på min liste.

Pistolen - del 2/3

2008-03-31T21:07:00.001+02:00

Tidligere på aftenen var vi på diskoteket med nogle venner, vi kyssede, som vi plejer, og så skiltes vi i drenge og piger. Jeg fik hurtigt budt en nøje, præcist udvalgt dansepartner op og inden længe var bukserne ikke længere forbeholdt mig, en pakke smøger (der også dræber), en mobiltelefon (der har prøvet at blive bevist dødelig), penge (behøver jeg overhovedet kommentere på hvor dødelige de er?) og solbriller – solbrillerne er i håret og de er måske knapt så dødelige, så hvorfor overhovedet nævne dem? Scratch that. Daværende tidspunkt var et knapt så videnskabeligt timeligt oplyst tidspunkt(?) og derfor rådede jeg ikke over flere fremtidsoverskuende resourcer end at et kys måtte betyde noget godt, som jo faktisk endte som nu, hvis det her er enden, med døden, som også kan være godt. I dette tilfælde bliver vi lige ved det dårlige og så blev det opdaget og en drink på skjorten og en lussing senere blev jeg forladt af to af mit livs kvinder for evigt. Sandt nok, den ene var nok mere livs end den anden, men to kvinder der smutter samtidigt? Det kan næsten ikke andet end at være rædselsfuldt, så selvfølgelig drak jeg videre med drengene, stak på en bar og der skrev hun til mig hele tiden og jeg måtte svare så fuck de andre der siger at jeg er, var, en tøffelhelt eller hvad nu. Jeg elsker, elskede, hende. Elsker. Var forelsket i. Pisse koldt og vildt ærgeligt, men jeg drak ud og tog en taxa hjem til hende og hun åbner døren og som skarpladte pistoler affyrer vi hele magasiner af gjaldende, gøende liderlighed og vi falder om på gulvet (der heldigvis er af noget kork) og hun slår hovedet ganske lidt, jeg kysser det væk og slikker hendes bryster og navle mens hun, samtidigt med at lyne mine bukser op, får nevet sig ud af sine trusser med et brøl skriger hjertensglæde og angst ud i entreen. Hun kværner løs om at der er noget galt med os og mig og hende og at det må aldrig ske igen at jeg sådan fucker det hele op. Alt det her. Hun ved det jo ikke, men jeg ved fandme ikke hvad alt det her er. Jeg er en Glock. Jeg er en dræber og så sker det som jeg fortalte i starten: Hun får et stort, sort, rødt, rygende, bang og blødende hul i kraniet.

Pistolen - del 1/3

2008-03-18T00:32:00.000+01:00

Her ligger en skarpladt pistol – ja pistol. Skarpladt betyder at hvis der trykkes hårdt nok på aftrækkeren, og det er ikke nødvendigvis hårdt, så affyres et projektil med dødelig fart. Ja undskyld mig meget, men det er sgu da ikke alle der ved hvad skarpladt betyder og ikke engang projektil. Pistolen er klar til at dræbe. Det er i øvrigt vigtigt her at skelne mellem revolver og pistol. En revolver har en rund lader der drejer, du ved, russisk roulette a la Deerhunter, ni hau og alt det der. Der er mulighed, potentiale, risiko, sandsynlighed for at der mangler en kugle og dermed en formindskelse af mulig dødelig udgang. Hvis personen der har ladt altså ikke havde kugler nok, eller måske en der er røget ud og tusinde andre grunde. En pistol, som den der ligger foran mig, har skarpladt altid kun en enkelt mulighed og det er et bang. Ok, der er også en chance for at kuglen ikke virker, vådt eller løst krudt eller hvad ved jeg, men den her, den her pistol er skarpladt. Den er træt af pis. Den dræber hævnende for det kvælende tryk på dens aftrækker. Problemet lige nu er at jeg fortæller i nutid og det er jo forkert, for pistolen er ikke skarpladt, den var skarpladt. Kuglen mangler rent faktisk og over for mig har den placeret sig i en kvindes kranie. Hun ryger ud af munden og hvis man kigger nøje efter kan man faktisk kigge igennem hendes… nej. Hullet er begyndt at bløde til. Blodet koagulerer ikke endnu og kuglen er heller ikke i hendes kranie. Tiden. Ja tiden løber ligesom fra min fortælling. Alt hvad jeg fortæller sker imens så min tid er jo selvfølgelig forskudt i forhold til hvad jeg rent faktisk kan nå at skrive. Hun er klædt i gå-i-byen-tøj, make-up der passer til, hvis noget gør, og hun er, selvfølgelig blond som månen der skinner i en revolver (denne pistol er sort, keramisk Glock).

I S-toget, Lyngby/Holte, engang i foråret 2007

2008-03-01T12:52:00.001+01:00

Alene og glemt står solen og kaster sig igennem træernes bare grene. Farveløse, gyldne, brune. Vandtårnet knejser og skygger, rejser i tiden over betonen. Gør et holdt i en tunnel, mens babyer skriver og tyrkerne rejser sig op. Hende den rødhårede m. iPod i ørene har endnu ikke smilt – til mig, til andre, til sig selv? Og knægten fra første klasse sætter sig ind og han snakker m. familien selvom han aldrig snakker i klassen. De snakker engelsk og jeg suger deres sprog i mig med nervøs mave og spidse ører. Bare han ikke genkender mig. Og manden ved siden af mig tror måske jeg er sindssyg: Før overfor og nu ved siden af for ikke at blive genkendt. Nu skal vi af og m. linie A.

På Apparatet

2008-02-15T23:07:00.000+01:00

Ølsjatter, en luder, lærerstuderende, smøger, sorte vægge, et rødt bagtæppe, få skarpe spots, grupper af kontorassistenter, pædagoger, tøjbranchens folk, designspirer og ingen steder er der en drink. Kun øl eller æblemost. Sløv musik dovner den ud af højtalerne og nogle gange skærer en lydfejl igennem rummet og folk vrænger ansigter men smiler stadigvæk. Snakker om kunst, sex, lorte kunder. Alle står op og vrider sig i kondisko, neongrønne og hvide, gule og røde, slidte, nye, skinnende, hullede, sorte lædersko, lange og korte, buttede, rundsnudede, spidse og jeans, jakkesætsbukser. T-shirt, blazer og et halstørklæde. Kortklippede og leverpostejfarvede kæmper om gunsten med dem med langt, mørk, uglet hår, briller der kilder på kinden i grå eller sort eller sølv. Kvinder i kjoler, enkelte og sorte, prikkede, store og smalle bælter, kort og langt hår, mørke og lyse, alle sammen en del af det. En undergrund af pop. Øl fra San Francisco med eftersmag af frugt og unge bøsser der kigger på fødder. En sort bardisk og en kraftig bartender. Mørke underarmstatoveringer i hulemønstre, skaldet isse og søde babyøjne og –smil. Vi er halvvejs da vi langsomt skubbes op af væggen og spilder øl på vores jakker på bordet. Bryster og røve, jeans og smøger. Gør det ikke ondt når smøgen slukkes på hendes røv sidder jeansene ikke stramt nok. Han tænder smøgen igen og hun vender sig ikke om. Broren, søsteren, eks-kæresten, den nye kæreste, mor og hendes veninde, lydmanden og pulten. Bøvser og holder sig for munden, smiler. Klapsalver og en takketale på lavt plan. Ligesom sangen og vi dovner videre i samme gear og ætser os ligegyldigt igennem tiden. To slanke busser og en løbetur, en tur i et tog venter og aftenen er nærmest forbi. Snøfter og tænker på papir og den ældre dame skifter til et alenesæde og jeg fortvivles. Skabtes en lille tanke og et godnat, et anerkendelsesønske og sort snak.

Anonymitet?

2008-02-15T22:59:00.000+01:00

Der eksisterer snart ikke anonymitet på nettet længere. Alle kan googles og alle kan mere eller mindre findes. Lad os se hvor mange der finder og genkender mig fra mit job.
Jeg er igang med at skrive noget nyt. Kryds fingre for at de fem sider bliver til et par hundrede.