Søren hvisker noget til Freja, men hun siger ikke noget til ham. Han prøver igen. Stadig intet svar. Så prikker han hende i siden og griner.
”Hold op.” siger hun.
Lærerinden kigger over på dem og ser Søren der prikker Freja i siden.
”Søren, stop det. Prøv lige og hør hvad Freja siger. Hun kan ikke lide det, så stop.”
” Vi leger bare.”
”Nej vi gør ikke.” siger Freja før lærerinden kan nå at sige noget.
” I skal ikke lege nu, vi skal lige snakke om frikvarteret og om hvordan det gik og om turen til Zoologisk Have i næste uge og I skal have en vigtig seddel med hjem.”
Søren stod af ved ”I skal ikke” og siger ja og nikker bare.
Freja rejser sig og går over og sætter sig ved siden af Oliver.
”Hvad laver du, Freja?” spørger lærerinden.
Freja svarer:” Jamen, jeg kan bare ikke lide hvis han driller igen.”
”Okay.” og hun kigger strengt over på Søren igen.
De andre elever sidder og småsnakker lidt.
Olivers ansigt lyser af glæde da Freja sætter sig tæt op af ham og der går ikke længe før de holder i hånd i meget længere tid end da hun og Søren holdt i hånd. Sørens underlæbe bævrer en smule og han får små rynker i panden. Han mimer med munden kom herover? og vinker hende hen til sig med hånden, men hun bliver siddende, strækker halsen i en overdrevet bevægelse for at markere at hun lytter efter lærerinden og ikke Søren. De snakker om frikvarteret og om hvordan man gjorde i konflikterne og hvordan man kan gøre fremover og om der er nogen der har nogle gode råd til hinanden, hvem der legede med hvem. Freja rækker hånden op.
”Freja?”
”Jeg legede med Caroline, men hun snød.”
Caroline ryster på hovedet.
”Nej!” siger hun straks.
” Jo du gjorde! Du nåede ikke at gribe bolden da du kastede.”
” Det gjorde jeg!”
” Næ du gjorde ikk’. Og det er altså smadder tarveligt. Jeg fik ikke min tur.”
Lærerinden skal lige til at sige noget, men prøver at lade pigerne selv finde ud af det og bremser sig selv. Caroline kigger rundt i kredsen for at finde en af de andre piger der kan have set noget, men det var kun Freja og hende der legede rundt om hjørnet hvor de andre ikke var. Det var Freja der havde foreslået stedet.
” Det gjorde du altså og du skal ikke lyve.”
” Det gør jeg heller ikk’.”
” Du sagde at man godt… at bolden måtte godt ramme jorden.”
” Nej jeg gjorde ikk’. Det ved jeg nok bedst selv.”
Caroline ved slet ikke hvad hun skal sige. Hun er helt rød i hovedet og ryster af ubehag.
Freja fortsætter:” Du skal altid snyde når vi spiller. Ligesom i går.”
Det kan lærerinden godt huske og nikker på hovedet, men stadigvæk uden at sige noget. Der skete godt nok noget i går, men det kan Caroline ikke huske helt nøjagtigt hvad var. Faktisk kan hun nærmest ikke huske hvad dag det var eller hvad hun ellers lavede udover at hun vågnede og var i skole. Kinderne blusser op, rystelserne bliver voldsommere, hun banker i gulvet med sine fødder og begynder at græde. Lærerinden tager en indånding for at lægge an til at sige noget, det ser Freja og hun nikker til Søren, som et signal til at han skal komme over, og Søren rejser sig, hvilket lærerinden ser og i stedet for at henvende sig til Caroline siger hun til Søren at han skal sætte sig ned. Det gør han så, ved siden af Freja, og lærerinden skal til at sige noget om at han skal sætte sig der hvor han sad, men Caroline er helt udblødt og det kan hendes hjerte ikke bære.
” Så, så, rolig nu Caroline. Det er jo bare et spil.”
” Hun lyver.” Siger hun.
” Ej, det må du altså ikke sige. Ved du hvad, gå du lige ud og puds næsen og put noget koldt vand i hovedet og kom så ind igen.”Caroline går ud på rystende, usikre knæ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar