21. sep. 2008

Tegneserier #2

Tilbage i 1977 (ja der fandtes engang noget før årtusindeskiftet!), skrev og tegnede Claus Deleuran Rejsen til Saturn om en dansk tosse-rumekspedition der tager til den fjerne planet. Her møder de rumvæsener og undervejs møder de også både Gud, Fanden og en rumdrage - og meget andet. Os der kan huske en smule naturfaglig viden fra skolen ved godt at man ikke kan lande på Saturn, men lad nu det ligge. Rejsen til Saturn er filmatiseret som animationsfilm og kommer snart i biografen. Den er udgivet med forskellige forord og efterskrifter, denne version som jeg har, er med efterskrift af Anders Lund Madsen, som huserer i De Sorte Spejdere på P3. Folkene bag filmen er de samme som dem der lavede Terkel i Knibe. Det jeg prøver at sige er, at RTS er mere populær end nogensinde og det er på trods af, at det er en politisk satire. Okay den er et godt miks af under- og overspil, men den er en satire. Jeg troede ærligt talt, at jeg skulle kæmpe mig igennem dem efter en anden laaaang bog (hostbrooklynhost), men det viste sig, at den er faktisk ret skæg. Historien bærer dog præg af at være fundet på efterhånden som han har streget sig henover siderne, men det gør måske ikke noget. Det har sin charme.

En anden tegneserie som jeg gerne vil kommentere er Blodets Konkubine af Palle Schmidt. Den er netop udkommet i år og der er en tilhørende hjemmeside (gæt selv adressen...). To lejemordere driver historien frem gennem voldsomme og blodige skuddueller overalt fra en sushirestaurant til åben gadeduel til en gammel fabrik til en hip villa osv. i en udefineret europæisk storby. Mysteriet og plottet er en køletaske med Blodets Konkubine som indtil flere parter meget gerne vil have fat i. Der er tilsyneladende store penge og større magter på spil. Stilen er moderne, holdt i en tre-fire forskellige farver, gerne en del rødt og sort hvid. Figuerne er skarpe og karikerede, cellerne guider ens øjne godt på vej, så man sjældent er i tvivl om hvilken der er den næste og man vil snart gerne vide hvad den konkubine går ud på. Action tegneserie med filmiske tendenser. Anbefalelsværdig som et alternativ til en film.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Takker for tippiet ang. Blodets Konkubine - jeg har faktisk fået lysten til tegneserier tilbage, efter gensynet med Vogterne (2 dage)- men jeg har ikke lyst til at starte forfra med alt hvad jeg læste som teenager - vil prøve noget nyt...Så prøver BK som du siger =;)
Iøvrigt skal jeg også ha' skaffet Det Mørke Tårn hjem som tegneserie - hvis du kigger på Stephen Kings website så kan du finde videre til hans historie og verden i en ny form og med nogle udtryk jeg er mega- spændt på...
Regner ikke med at de bliver oversat lige med det samme, så vil prøve at få dem hjem direkte.
Du skal dog nok læse bøgerne først, det skylder man sgu historien...
Knopp