Croissant med hønsesalat

Nå, så faldt jeg lige over Ned Til Hundene (Helle Helle) i lynlånbunken. Spøjs sag der er teknisk let at læse og som så alligevel gemmer RET MEGET mellem linjerne. På gymnasiet blev vi tævet igennem Rester og jeg må have fået et granatchok af en eller anden art, for jeg kan ikke huske meget af undervisningen andet end at der vist nok var noget med nogle fasaner og en kvinde der ikke kunne have det mere. Tænkte dengang, at det var nok det værste bras nogensinde og ja, der er nok også tidsaldre på forskellige bøger. Selvfølgelig er der det. Jeg må så være i den alder hvor Ned Til Hundene er passende for den er sgu' sjov (indtil videre). Der er i hvert fald nogle rigtigt sjove linjer i den. Det er desværre nok også lidt trist, men sådan er det jo med de værste kriser: Det er aldrig så trist at man ikke kan se noget der er bare lidt skægt i det - eller hvad?

"Jeg ved ikke, hvad jeg forestillede mig med den croissant med hønsesalat. Jeg beholder handskerne på, mens jeg spiser, dejflagerne drysser ned i skødet på min frakke. Jeg er toogfyrre år og stadig ude af stand til at tage ved lære. Jeg spiser croissanten fra midten, og jeg har ingen servietter med. Jeg rejser mig og børster frakken af, får mayonnaise på begge ærmer." (Ned Til Hundene, Helle Helle)

Dét er sgu' da morsomt af helvede til!