Så blev den første alligevel ikke så lang som forventet. Hermed er EMO-maj skudt afsted.
”Hvor ligger der et godt sted at spise?”
Han har rullet vinduet ned og henvender sig til pigen, der står på gadehjørnet før lyskrydset og venter, henover det tomme passagersæde.
”Det kommer an på hvor meget du har råd til…”
”Jeg skal bare have noget at spise, som er okay til pengene. Og en forret.”
”Well…”
”Ja?”
Hun venter til en anden bil er kørt forbi med at svare. Længere fremme er lyssignalet skiftet til rødt og bilerne krydser vejen. De er på en sidegade til den lidt større vej, men det er den her gade der er kendt for sine spisesteder – gode som dårlige. Hun leger med sit lange afrohår der sidder i cornrows. Snurrer en lille tot mellem to fingre foran sin skulder mens hun kigger op og ned af gaden i ny og næ.
”Jeg er også sulten. Skal jeg lave mad til dig?”
”Det håbede jeg egentligt også lidt på. Du ligner en der god til det. Altså… på en god måde. God mad.”
”Hvis du betaler lidt ekstra giver jeg også dessert.”
Manden bider sig i underlæben, trækker vejret ind med næsen, holder det et øjeblik og puster så ud med udspilede næsebor.
”Okay.”
Hun smiler og kigger endnu en gang op og ned af gaden.
”Hvor skal vi spise?” spørger han.
”I know a place.” svarer hun og tager i dørhåndtaget, kigger op mod krydset da en bil drejer ind på gaden, kører forbi og sætter sig så ind i bilen. Der lægger hun en hånd på hans lår og lader sine fingre vandre blødt frem og tilbage. Han sætter bilen i gear, kobler ud og gasser op. De kører stille væk fra hjørnet.
”It’s called heaven for you.”
Og hun slikker sig om læberne mens hun lyner hans bukser op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar