7. maj 2008

Den Gode Far

Så står han der igen, med sit skæg og fedtede, pjuskede hår som endnu engang ikke er blevet klippet i alt for lang tid, og mumler et eller andet om at han skal noget på sit arbejde på min fødselsdag. Ikke at det betyder noget alligevel. Men det ville da være rart hvis han for en gangs skyld kunne droppe det. Han er jo min far. Er han ikke? Nu drikker han lidt af sin drink og roder i gryden med chili con carne. Hans kone laver maden.
”I må gerne sætte jer til bords.” siger hun og vi stimler sammen rundt om det på nogle smarte, dyre stole. Min har blød ryg og sædet er koldt.
Det synes min søster også.
Vi sidder her, og han sidder der, på den modsatte side, og spørger så hvordan vi har det. Du ved, den der standardreplik. Han skal jo spørge, for han er jo vores far, selvom vi ikke har været på ferie sammen siden dengang. Mor og ham var jo ikke ligefrem venner og så var der hende den nye, som så sidder for bordenden og læsser sin chili con carne med 80% chokolade op på vores tallerkener og min søster, der er vegetar, beder om bare en lille portion, men får alt for meget og de synes i øvrigt det er fjollet, for hun spiser jo alligevel ikke noget. Hun siger noget om at spise rigtigt og tabe sig, som de så griner af og hun kigger på sine portion og kigger på mig og vender øjne mens de to andre sidder og skåler i deres drinks og vi løfter så vores. Bagefter kysser de hinanden henover hjørnet på det lille bord.
”Er du klar til eksamen?” spørger han.
Siden jeg startede i skole har jeg altid lavet alle mine lektier. Måske var jeg ikke ligefrem den kvikkeste og jeg sagde aldrig rigtigt så meget, men jeg havde lavet mine lektier og jeg fik topkarakterer da jeg gik ud af niende. Det samme med gymnasiet. Selv her på universitetets første par år. Drinksene afløses hurtigt af rødvin og han bliver mere rød i ansigtet.
”Det ved du da godt at jeg er, far.”
”Nåja. Ikke ligesom din søster.”
”Heeeenrik…” nærmest stønner hun så, konen.
Min søster trækker læberne tilbage for at smile, men de ender bare i et smalt, stramt bånd nederst i ansigtet og ser helt uhyggelig ud.
Til dessert er der crepes suzette og vi stikker lidt i dem.
Bagefter står vi i entreen og skal hjem, vi kunne desværre ikke blive til drinks bagefter, og far rækker hånden frem i det jeg går hen imod ham for at give ham et kram.
”Nå… Ja.”
Og så krammer vi skam. Selvom det egentligt føles lidt som at sige hej til en stor krampende klump kød. Hun skulle også kramme.
”Hej, hej! Det var hyggeligt at se jer piger! Held og lykke med eksamen og hav det nu godt, ikk’?”
Min søster er gået i forvejen. Hun står bag bilen og hoster lidt da jeg kommer. Hun kigger op på mig og tørrer sig om munden.
”Sig mig, hvornår stopper du med det der?”
Hun tørrer tårerne væk fra ansigtet.
”Hold kæft en nar, mand.”
”Ja.”
Jeg sætter hende af hjemme hos mor.
”Hils mor ikke?”
Hendes svar forsvinder i lyden fra døren der smækkes og hun stylter ind af hoveddøren på sine høje hæle. Et øjeblik sidder jeg i bilen og lytter til motorens tomgang. Så stiger jeg ud og følger min søsters rute, ind igennem entreen, hvor jeg lister mine hæle af, så helt ned for enden og ind til højre hvor hun ligger på sin seng med hovedet i hovedpuden. Jeg lægger mig og roder hende i håret og giver hende et kram og et kys i hovedbunden inden vi falder i søvn.

2 kommentarer:

Knopp sagde ...

Dejligt sgu. Me like.

fellbo sagde ...

Underligt, havde ikke ligefrem troet, at nogen ville syntes det var dejligt at læse. Men hey, hver sin smag, det var måske ikke dejligt at skrive den, men spændende og udfordrende. Glæder mig at nogen orker at læse og ligefrem kommentere.