I S-toget, Lyngby/Holte, engang i foråret 2007

Alene og glemt står solen og kaster sig igennem træernes bare grene. Farveløse, gyldne, brune. Vandtårnet knejser og skygger, rejser i tiden over betonen. Gør et holdt i en tunnel, mens babyer skriver og tyrkerne rejser sig op. Hende den rødhårede m. iPod i ørene har endnu ikke smilt – til mig, til andre, til sig selv? Og knægten fra første klasse sætter sig ind og han snakker m. familien selvom han aldrig snakker i klassen. De snakker engelsk og jeg suger deres sprog i mig med nervøs mave og spidse ører. Bare han ikke genkender mig. Og manden ved siden af mig tror måske jeg er sindssyg: Før overfor og nu ved siden af for ikke at blive genkendt. Nu skal vi af og m. linie A.