På Apparatet

Ølsjatter, en luder, lærerstuderende, smøger, sorte vægge, et rødt bagtæppe, få skarpe spots, grupper af kontorassistenter, pædagoger, tøjbranchens folk, designspirer og ingen steder er der en drink. Kun øl eller æblemost. Sløv musik dovner den ud af højtalerne og nogle gange skærer en lydfejl igennem rummet og folk vrænger ansigter men smiler stadigvæk. Snakker om kunst, sex, lorte kunder. Alle står op og vrider sig i kondisko, neongrønne og hvide, gule og røde, slidte, nye, skinnende, hullede, sorte lædersko, lange og korte, buttede, rundsnudede, spidse og jeans, jakkesætsbukser. T-shirt, blazer og et halstørklæde. Kortklippede og leverpostejfarvede kæmper om gunsten med dem med langt, mørk, uglet hår, briller der kilder på kinden i grå eller sort eller sølv. Kvinder i kjoler, enkelte og sorte, prikkede, store og smalle bælter, kort og langt hår, mørke og lyse, alle sammen en del af det. En undergrund af pop. Øl fra San Francisco med eftersmag af frugt og unge bøsser der kigger på fødder. En sort bardisk og en kraftig bartender. Mørke underarmstatoveringer i hulemønstre, skaldet isse og søde babyøjne og –smil. Vi er halvvejs da vi langsomt skubbes op af væggen og spilder øl på vores jakker på bordet. Bryster og røve, jeans og smøger. Gør det ikke ondt når smøgen slukkes på hendes røv sidder jeansene ikke stramt nok. Han tænder smøgen igen og hun vender sig ikke om. Broren, søsteren, eks-kæresten, den nye kæreste, mor og hendes veninde, lydmanden og pulten. Bøvser og holder sig for munden, smiler. Klapsalver og en takketale på lavt plan. Ligesom sangen og vi dovner videre i samme gear og ætser os ligegyldigt igennem tiden. To slanke busser og en løbetur, en tur i et tog venter og aftenen er nærmest forbi. Snøfter og tænker på papir og den ældre dame skifter til et alenesæde og jeg fortvivles. Skabtes en lille tanke og et godnat, et anerkendelsesønske og sort snak.